”DEN HVIDE”: Provoflue/ reje ”Den hvide” er faktisk forløberen for ”dræberrejen”, og har holdt sin plads i flueæsken siden den fangede de første ørreder i 1993. Den kan være uhyggeligt effektiv, specielt om efteråret, hvor den ofte slår alt andet. Som min gode ven Jan Larsen udtalte det; den flue skulle fandeme forbydes….. Krog: streamer eller vådfluekrog str. 2 - 8. Bindetråd: hvid. Hale (nærmere rejens hoved) lille bundt blød hvid polarræv. Krop: irisfolie/ regnbuefolie (bruges til dekoration) der klippes i ca. 3 - 4 cm. brede strimler, eller Lite Brite / Angelhair dubbing/ Flashabourør. Da folien er meget ”sprød” og let knækker er det nødvendigt at sno strimlen inden den tørnes op over krogen. Hackle: blød hvid langfibret hacklefjer. Efter hacklet er tørnet følges efter med bindetråden som rib for at sikre fjeren bedst muligt. Lav både nogle ubelastede til lavt vand og roligt vejr, og nogle belastet på den forreste tredjedel af krogen til bølger og dybt vand. En "turboversion" med lidt ekstra glimmer i form af f.eks. lidt opsplittet mylarrør / flashabourør som et sparsomt løst "hackle" anvender jeg ofte, specielt hvis der er lidt grums i vandet eller "røre i suppen".

BØRSTEORM: Imitation Denne flue er ikke helt ”færdigudviklet”, men har allerede bevist at den kan fange fisk ved flere lejligheder. Der findes mange fine børsteormsimitationer, men mange af dem er besværlige at binde, det er denne ikke. For at marabouhalen ikke skal vikle sig rundt om krogbøjningen under kast har jeg forskudt halens indbindingspunkt bagud, ved at binde et stykke meget kraftig nylon der er brændt i enden ind på krogen først. Den kugle der opstår på nylonen sikrer marabouhalen mod at blive trukket eller slået af fluen. Det næste skridt i ”udviklingen” af fluen bliver at der monteres en kortskaftet vådfluekrog (eller en let lille trekrog) på nylonen i marabouhalen, for at undgå at fiskene blot bider i halen på fluen. Krog: str. 4 - 6, gerne lang streamerkrog. Hale: marabou. Krop: sort eller brun cactuschenille. Belastning: kobbertråd. Nylonen klemmes med en tang, så den bliver rillet og bindes ind på krogen så kuglen sidder ca. 3 - 4 mm. bag indbindingspunktet, eller cirka på linie med den bageste del af krogbøjningen. Kobbertråden vikles om krogskaftet som belastning. Herefter bindes marabouen fast på nylonen der stikker bagud. Cactuschenillen bindes ind bagest på krogen og tørnes bagud over nylonen, og frem igen over hele krogen, hvorefter den klippes ned til en passende tykkelse. Problemet med fluen er at ørrederne ind i mellem tager den ganske forsigtigt bagfra. På grund af den forholdsvis lange marabouhale (og den store krog) vil man ofte kun mærke et træk i fluen, uden at fisken bliver kroget.

BEMÆRK: De sidste par år har jeg derfor bundet fluen som tandemflue i stedet, med to enkeltkroge forbundet med kraftig nylon (0,60 - 1,0 mm.). Nylonen er klemt med en tang så den bliver rillet og bindes fast med (mange) stramme tørn på begge kroge (evt. belastning på den forreste krog). En lille marabouhale bindes ind og både krogskaft og nylon lakeres før cactuschenillen vindes op over hele herligheden bagfra. Der følges efter med bindtråden for at sikre chenillen. Chenillen klippes ned og der laves et svagt knæk midt på nylonen. Dette svage knæk gør at fluen, ved langsom indtagning, roterer og svajer langsomt gennem vandet og derved ligner en børsteorm ganske godt. Godt nok til at ørrederne tager den, og bliver hængende..... (Foto følger senere)