|
Havørredfiskeri er nærmest en dansk nationalsport. Vi har lange traditioner for fiskeri efter de sølvblanke langs vores 7000 kilometer kyststrækning, og vi har fået så mange erfaringer omkring dette fiskeri, at andre landes fiskere suger til sig og kan lære af vores ekspertise. Fluefiskeriet på kysten er ”den nye metode”, selvom den efterhånden har mange år på bagen, og i de senere år er antallet af kystfluefiskere vokset eksplosivt. Fra nogle ganske få fluefreaks mellem alle spinnefiskerne for tyve år siden er det i dag nærmest omvendt. Det er absolut ikke altid man fanger mere på flue, det afhænger meget af pladsen og årstiden, men man har det sjovere mens man fisker. |
|
Personligt har jeg spinnefisket så meget gennem årene at jeg simpelthen ikke gider mere. I starten fiskede jeg kun med spin. Senere havde jeg altid både spinne- og fluestangen med for at fiske så effektivt som muligt, og skiftede mellem begge stænger. Langt de fleste fisk fanger man indenfor rækkevidde af et fluekast på ”mine” pladser og derfor droppede jeg, for efterhånden mange år siden, spinnestangen til fordel for fluekæppen. Vil man altid have optimale chancer for fisk er det klart at man har begge stænger med, men er man kommet over konkurrenceræset og kan slappe af med fiskeriet, betyder det at fange mange fisk ikke det samme som før. Jeg vil hellere fange en ørred på flue, end fem på blink, wobler, bobleflåd, rejer eller regnorm…. Og på en god dag fanger man alligevel mere på fluen end på spinnestangen. |
|
Generelt set er blanke havørreder ikke specielt svære at fange, det største problem er som regel at finde fiskene. Havørreden er opportunist, og æder stort set alt den kan sluge på sin vej, hvis den er sulten nok, men det er den langt fra altid. Som alle andre levende væsener har ørreden aktivitetsperioder og hvileperioder. I nogle tilfælde bliver den endda ”selektiv”, og vil kun tage et bestemt fødeemne, som regel til fluefiskerens fordel. For når ørrederne er inde på helt lavt vand og æder tanglopper eller rejer er fluefiskeri den mest velegnede metode. Man kan præsentere sin lille flue forsigtigt og fiske den i det rette tempo. |
|
Har man oven i købet set fisken på forhånd, bliver det rigtig spændende, det såkaldte pürschfiskeri er efter min mening, toppen af kystfluefiskeriet. De senere år har jeg mange gange brugt ligeså meget tid på at kigge efter fisk som jeg har brugt på at fiske efter fisk, og ofte er det netop det at kigge efter fiskene, inden der fiskes, der har givet bonus. Det er ikke alle der umiddelbart ser de små eller store tegn der indikerer at der er fisk i farvandet, det er noget man kan træne sit syn op til. Et plask eller en springende fisk kan de fleste vist se, selvom jeg flere gange har oplevet at fiskere på en eller anden måde har undgået at se fisk der har vist sig lige foran dem. De små tegn som f.eks. spidsen af en finne, en ”underlig” bølge mellem de andre, en blød hvirvel, et glimt i vandet eller slet og ret en ”fornemmelse” af at der er noget galt, er det bestemt ikke alle der opfatter. Den bedste måde at træne dette ”jagesyn” på er selvfølgelig at være ekstra opmærksom og fiske så meget som muligt. Men også at give sin intuition og sine instinkter en chance, selvom det ikke er evner man normalt bruger i hverdagen. Uanset hvad du tror du ser, så giv det en chance, og du vil blive overrasket over hvor mange gange din fornemmelse faktisk viser sig at være rigtig. Det er ikke sikkert at du med det samme får fisk på denne måde, men på længere sigt vil du blive en bedre fisker ved at være ”overopmærksom” og se fisk du før ikke anede var i nærheden. Umiddelbart fokuserer man selvfølgelig på det område hvor ens flue befinder sig, og der skal man nok se hvis der er noget der rører på sig, men det er ofte i yderkanten af synsfeltet man ser de mere diffuse ting såsom små bevægelser eller ændringer der indikerer at ”noget er galt”. Man kan lade være med at fokusere for meget på et bestemt punkt, og i stedet prøve at se hele synsfeltet på en gang. Det giver et meget bedre ”jagesyn”, men er noget man lige skal træne lidt… |
|
TØRFLUEFISKERI: Cremen af fiskeriet, er når ørrederne en sjælden gang kun vil tage insekter på overfladen, her er det faktisk kun fluefiskeren der har en chance. Og kun den fluefisker der har medbragt en tørflue eller to. Det virker helt forkert at skulle fiske med tørflue i havet, og nogle vil måske mene at det er at gøre fiskeriet en tand for kompliceret, men de gange jeg har fået fisk på tørfluen har det været sidste (eller første) chance på ellers umulige fisk. Ser man fiskene ringe igen og igen uden at de reagerer på de almindelige fluer, er der en god sandsynlighed for at det er insekter der står på menuen. Efterlader fisken bobler på overfladen når den har "vaket" er det 99% sikkert at den tog et insekt. Dette kan opleves året rundt, men forekommer ind i mellem om foråret i april/maj og især sent på efteråret i november/december. Det drejer sig som regel om små sorte ”tangfluer”, men også flyvemyrer og større mængder af andre landinsekter der blæser ud på vandet kan få fiskene til at gå på insektjagt. |
|
Er man blevet lidt for vant til at fiske havørred og trænger til nye udfordringer er tørfluefiskeriet en mulighed for at forøge spændingen, når forholdene er til det. Chancen er bedst når der er en rolig vandoverflade, f.eks. en stille fralandsvind eller havblik. Men, det kræver at man ser fiskene. At fiske blindt med tørflue er lige optimistisk nok… En stor fordel, hvis man vil prøve, er at have sin imprægnerede tørflue monteret på en eller halvanden meter 0,16 forfang på forhånd. I et lille stykke pap skæres et v - formet hak i begge ender. Fluen sættes fast i pappet, forfanget vikles blødt omkring, og spidsen fæstnes i en lille slids man skærer i pappet. Så er man klar til, når chancen byder sig, lynhurtigt at klippe sin flue af forfanget, binde tørflueforfanget med flue og det hele på med en kirurgknude og kaste til fiskene mens man har chancen. Tørfluefiskeri på kysten er ofte et flygtigt fiskeri, hvor fiskene bevæger sig hurtigt omkring, er svære at komme på kastehold af uden at skræmme dem og samtidig et fiskeri hvis succes ofte afhænger af ens evner til at kaste præcist og forsigtigt... En anden form for ”tørfluefiskeri”, er at fiske med muddlerfluer der trækkes stribende hen over overfladen, hvilket kan være både effektivt og spændende. Samme teknik kan anvendes til natfiskeri, men er ikke rigtigt at betragte som egentligt tørfluefiskeri. |
|
Tilbage...
|
|
|
