|
Et udvalg af fluer der fungerer.
De følgende mønstre er alle fluer som jeg selv har anvendt i Lapland, fluerne ser ikke så pæne ud, af to årsager; de er ikke bundet for at se pæne ud, men for at fange fisk og de har alle været anvendt. Mønstrene er meget enkelt beskrevet, da jeg selv har bundet mine egne varianter. Der er hundredvis af effektive mønstre, men de følgende er rigeligt til at klare stort set enhver situation. Vil du binde originalmønstrene kan du finde dem overalt i den righoldige litteratur på området enten i bogform eller på nettet. Husk at imprægnere fluerne med f.eks. Permafloate, og hav altid flydemiddel på dig. Selv den bedste tørflue, flyder længere og højere med flydemiddel.
|
|
Streaking Caddis:
Imiterer vårfluer og ferskvandsulk. Krog str. 6 -14. Krop: grønlig eller brunlig dubbing. Hoved og vinge: muddler. Skulle jeg vælge én eneste flue, ville det blive en Streaking Caddis i forskellige størrelser. Den flue fanger fisk overalt i Lapland, både röding, ørred og stalling. Og imiterer flere forskellige fødeemner afhængigt af hvordan den fiskes. Flyder den, imiterer den både en klækket eller æglæggende vårflue (nattslända på svensk). Synker den ned i overfladefilmen imiterer den udmærket en klækkende vårflue på vej ud af sin puppehud. Synker den helt ned imiterer den en vårflue der ikke nåede at klække og nu driver hjælpeløst rundt under overfladen. Derudover imiterer den, hvis den synker, den lille ferskvandsulk (stensimpen) der findes mange steder i Laplands fjelde. Og skulle man endelig stå et sted og kun have Streaking Caddis i æsken, kan man hurtigt klippe vingen af og dermed få en udmærket imitation af en vårfluelarve (eller for den sags skyld af en tangloppe). Kan fiskes ”dead drift” eller aktivt på overfladen. De naturlige vårfluer bevæger sig i små hop ind i mellem når de er klækket, indtil vingerne er tørret tilstrækkeligt til at de kan lette. De æglæggende vårfluer bevæger sig i heftige, eller aggressive ryk hen over overfladen, både op og nedstrøms. Fiskes fluen under overfladen kan det være en fordel enten at tage fluen hjem i ryk, eller i ryk afløst af pauser med ”dead drift”.
|
|
Europa 12:
Imiterer vårfluer. Krog str. 6 -14. Krop: brunlig eller grønlig dubbing. Vinge: andebrystfjer. Hackle: brun eller ginger tørfluehackle. Fiskes ”dead drift”, men kan tilføres lidt liv ved at trække den over overfladen i små ryk. |
|
G&H SEDGE:
Imiterer vårfluer. Krog: str. 6 - 14. Krop: hjortehår, bundet på Muddlervis, og klippet i form som en vårflue, dvs. bred bagtil og spidsende ind mod forenden. Husk at klippe den flad på undersiden. Hackle: brun tørfluehackle, klip evt. fibrene væk på undersiden så der kommer et V- formet hak, det gør at fluen flyder mere rigtigt, og at den kroger bedre. Flyder højt på vandet pga. hjortehårene, og er derfor ekstra god i hård, turbulent strøm, eller som imitation af æglæggende vårfluer. Kan fiskes i ryk over nakker eller hurtig strøm uden at drukne. Drukner den, popper den straks op igen så snart man slækker på linen.
|
|
Faldskærmsfluen:
Imiterer døgnfluer og fjermyg. Krog str. 8 -16. Hale: hacklefibre eller lignende. Krop: lys eller mørk naturdubbing eller syntetisk dubbing. Vinge: opretstående hvid polygarn (illuderer vinge, men gør samtidig fluen utrolig let at se på vandet, hvilket er en stor fordel). Hackle: lys eller mørk tørfluehackle vundet om vingeroden. Fiskes ”dead drift”, både på søer og i strømvand, da døgnfluerne står stille på vandet indtil vingerne er tørret.
|
|
Superpuppen:
Imiterer vårfluelarver, ferskvandstanglopper. Krog str. 6 -12. Krop: lys dubbing på de bagerste to tredjedele og mørk dubbing på den forreste tredjedel. Kropshackle: brunt tørfluehackle, der klippes på over og undersiden så kun nogle ”ben” stikker vandret ud fra siderne. Kan fiskes både ”Dead drift”, men gerne afbrudt af lidt mendinger eller langsom indtagning med pauser imellem, men fiskes også aktivt på overfladen med hurtige små ryk, ”hand twist” eller ”nymfegreb”.
|
|
Hareøre nymfer:
Imiterer vårfluelarver og ferskvandstanglopper. Krog str. 6-18. Krop: hareøredubbing. Evt. guldrib / guldhovedkugle. Fiskes ”dead drift”, uanset om det er på eller under overfladen.
|
|
Guldhovednymfer:
Imiterer vårfluelarver. Krog str. 6 - 12, med passende guldhovedkugle. Krop: dubbing i mørke, eller lyse farver er alt hvad der kræves. Brug gerne dubbing med lidt diskret glimmer. Lav evt. en kort forkrop af lysere dubbing evt. med lidt sparsomt hackle der illuderer ben, bundet på den måde kan fluen ligne en husbyggende vårfluelarve, der stikker lidt af forkroppen ”ud af huset”. Brug evt. guldrib som på f.eks. ”Gold ribbed hares ear nymph”. Fiskes enten helt nede over bunden eller stort set ”dead drift”, som en vårfluelarve der er revet med af strømmen, gerne med lidt mendinger af linen for at justere drevet, og samtidig illudere lidt liv.
|
|
Myrefluer:
Imiterer myrer og i små størrelser knott (”kvægfluer”). Krog str. 8 - 18. Krop: to halvdele af f.eks. polyskum eller antrongarn med en markant adskillelse. Hackle: Brunt eller sort kortfibret tørfluehackle. Evt. vinge af hvidt polygarn (gør det lettere at se fluen på vandet). Fiskes stort set ”dead drift”, evt. med småbitte nyk ind i mellem for at illudere lidt liv.
|
|
”Daddy Longlegs”/ Stankelben:
Imiterer stankelben. Krog str. 4 - 10. Bagkrop: enten en hjortehårskrop (som er lidt kringlet at lave), eller nemmere; man tage et stykke antrongarn, polygarn eller lignende gråt materiale, tvinder det mellem fingrene og lader det sno sig om sig selv, hvorved det bliver en perfekt formet krop som så bindes ind. Ben: påfugleherl der er strippet for sidestråler, eller nemmere: 6 - 8 guldfasanhale fjerstråle. Vinger: brune hacklespidser. Hackle: brunt tørfluehackle tørnet omkring og/eller foran vinger og ben. Stankelbenet er ikke er det mest almindelige insekt i fjeldet, men er der en af de flaksende proteinbomber på vandet bliver den som regel spist. De nordsvenske stankelben er langt mindre end dem man er vant til at se herhjemme, max. 3-4 cm..
|
|
Wooly Bugger:
Provokationsflue der også imiterer småfisk. Krog str. 2 - 8. Hale: Kraftig hale af sort Marabou, med et par strå holografisk flash. Krop: mørk dubbing, evt. med lidt flash. Kropshackle (og evt. fronthackle): sort hacklefjer. Belast evt. fluen med kobbertråd for bedre at få den til at bryde overfladen. Fluen kan fiskes hurtigt over strømmen, jo hurtigere desto flere kontakter. Eller meget langsomt, nærmest "dead drift", med et par små mendinger eller træk i linen, mens fluen bakker nedstrøms. Begge affiskningsteknikker har givet pæne ørreder. Til stalling er det vigtigt at fluen fiskes "dead drift". Mange vil nok mene at det er en voldsom flue til stalling, men den har givet mig mængder af store stallinger i Lapland. En amerikansk teknik, ”The jerk strip retrieve”, der er udviklet specielt til store ørreder, går ud på at fiske meget hurtigt og aggressivt med store fluer for både at appellere til territorie- og ædeinstinktet, og minder meget om Wooly Bugger teknikken. Det gælder om at illudere enten panik eller svaghed, og begge dele virker…
Belastningen kan også udgøres af et guldhoved, der gør at fluen fisker en anelse dybere i strømvand (meget effektivt).
|
|
Tilbage...
|
|
|
