Søg i indhold


Lidt blandede fangster gennem tiderne, som jeg aldrig glemmer, i kronologisk rækkefølge:
(billedkvaliteten er absolut ikke den bedste på alle billederne, da mange af dem er fra før jeg anskaffede et ordentligt kamera og begyndte at fotografere mere seriøst). klik på billederne for større udgave.


Fra de helt unge dage og det første billede af mig selv med en fisk, en 3,5 kilos torsk fanget i april 1978 på en kuttertur med min onkel der pustede godt til fiskeinteressen ved at tage mig med på sundet et par gange om året. Lige præcis denne tur glemmer jeg aldrig, ca. 50 torsk blev det til mig og min onkel, de andre ombord fangede stort set intet. Dengang i 70'erne, var det mest medefiskeri og geddefiskeri i moser og søer i Grib skov og omegnen af Hillerød, hvor jeg voksede op, der var mulighed for. Grib sø, Esrum sø, Hillerød slotssø og de mange skovsøer blev bearbejdet året rundt…


Min allerførste havørred glemmer jeg selvfølgelig aldrig. Ørreden, der var 42 cm., blev fanget en råkold martsdag i 1983 ved nakkehoved på det dengang obligatoriske ul-grej (let fluestang ombygget til spin, 0,14 line, lillebitte Daiwahjul osv.), og en anløben 10 grams Møresilda i kobber. De foregående fem år havde jeg vel i snit mistet en eller to ørreder pr. år, men det var åbenbart nok til at holde mig til ilden. Pæne torsk var der en del af, men ørrederne var der rigtig langt i mellem, faktisk så jeg kun en eneste ørred blive fanget i den pågældende femårsperiode….. Der var også langt mellem kystturene for mit vedkommende, de foregik i starten på cykel fra Hillerød, en tur på 20-25 kilometer hver vej, og senere enten med gribskovbanen til Tisvilde og Gilleleje, Frederiksværkbanen til Hundested eller toget fra Hillerød til Helsingør.


Havørreder fra Enø i april 1985. ”Min første vilde havørred storfangst” var da jeg på Enø (på Sydsjælland) fangede 10 ørreder på to dage, på trods af at en lokal fisker havde fisket uden resultat i flere dage og bedyrede at der absolut ingen fisk var at fange på strækket. Største af de 10 fisk, hvoraf hovedparten var over målet, var blankfisken på billedet på 3,1 kilo. Den lokale fiskede mere og mere desperat, men fangede i samme periode intet...


Havørred fra nordkysten april 1989: 4,9 kilo. Bemærk halefinnen med de små spidser. Denne fisk tog en lille kystwobler efter at jeg havde bearbejdet den i mere end en halv time, i den tro at det var en målsfisk, på en ellers død dag med iskold nordenvind. Kastet efter fangede min fiskekammerat en ligeså flot 3,3 kilos….


En af de ”største” fangster (jeg håber ikke hun ser det her:o) jeg har gjort er fra samme år; min kæreste Charlotte, som har holdt mig ud lige siden, på trods af mine konstante fisketure, og evindelige snak om fiskeri. Men, på den anden side, hun rider dressur, og går ligeså meget op i det, som jeg gør i at fiske. Her er et billede fra en af de få gange jeg har fået lokket hende med ud at fiske (for efterhånden mange år siden). På trods af at det er Charlottes eneste hornfisk nogensinde, har billedet været bragt i Fisk & Fri, Gyldendals Lystfiskerhåndbog og det svenske Magasinet Vildmark, så umiddelbart kunne man godt tro at hun er en sand hornfiskeekspert….


Sverigeskystørred på 4,2 kilo fra Listerhuvud i maj 1991, samme morgen gav en fisk på 1,8 kilo + en nedfaldsfisk der blev genudsat. Året efter mistede jeg, på samme plads, en 10-kilos efter igen at have landet fisk på 4 og 2 kilo en herlig aprilmorgen (mens de andre sov).


Ølandsgedde på 9,1 kilo fanget på let kystspinnegrej i april 1992. Nordlig kuling og snebyger besværliggjorde det planlagte havørredfiskeri, men vi ramte åbenbart rigtigt med gedderne. Jeg selv, Peter Heiberg og Henrik Berg, fangede mange store gedder i en lille vig, med denne 9,1 kilos som den største (vi nakkede en hver, resten blev genudsat). Sammenlagt blev det til ca. 40 pæne gedder på tre dage med de største på 7-9 kilo, mange på 5-6 kilo og endnu flere på 3-5 kilo. Et par ørreder på mellem 2 og 3 kilo blev det også til mellem gedderne…


Henrik Berg har på dette billede netop håndlandet en 7-8 kilos. På fisk & fri redaktionen var rådet efterfølgende fra redaktør svend Erik Vardrup; ”tag aldrig til Øland igen, i kommer aldrig til at opleve noget tilsvarende”, og vi måtte give ham ret. De efterfølgende fem ture gav kun få fisk der skulle arbejdes hårdt for….


Et billede af mine hænder fra samme tur. Jeg havde netop tabt min pean (krogløsertang) i vandet da jeg skulle afkroge en dybt kroget femkilosgedde, så jeg stak forsigtigt hele hånden ned i gabet på den, hvorefter jeg tabte gedden så den hang i hånden med hele sin vægt (og alle sine tænder) av!…..


Den første fluemulte glemmer jeg selvfølgelig heller ikke. D. 1-10 1992, fangede jeg på en red tag hele to multer på en aften. De vejede 2,6 og 3,1 kilo og jeg var lykkelig. Samme aften mistede jeg tre multer mere, der alle var væsentligt større. De fulgte efter fluen og tog så hårdt, samtidig med at de kastede sig i modsat retning, at fluen simpelthen blev flået af forfanget før jeg kunne nå at reagere, imponerende og ”ærefrygtindgydende”…. Historien blev bragt i Fisk & Fri no. 9-92 og var, så vidt jeg ved, den første egentlige artikel om multer på flue herhjemme. Søren Honoré, medejer og layouter på Fisk & Fri er kendt for at være ekstremt kritisk med fotokvaliteten, og jeg skal aldrig glemme hans bemærkning da redaktør Sven Erik Vardrup, i forbindelse med multefangsten, ryddede et par sider i bladet og sagde; ”Rasmus har begået lidt af en sensation”, Sørens kommentar var; ”Nå, har han taget et skarpt billede”?…..


Min hidtil største havørred er denne fluefangede 5,7 kilos fra d.8-11-95 taget på dræberrejen på Udsholt revet en tåget aften (derfor den dårlige billedkvalitet). Alle andre var taget hjem efter en halvsløj dag, så jeg var alene på pladsen og besluttede mig for at gå en sidste ”runde” og bare kigge efter fisk før det blev helt mørkt. En mindre fisk viste sig pludselig et stykke ude. Mens jeg forsigtigt vadede på kastehold, så jeg spidsen af en finne helt inde over det lave vand (kun ca.30-35 cm. dybt), og lagde fluen ud til hvad jeg troede var en målsfisk. Det var det ikke. Efter en heftig figth, kunne jeg kane min personlige kystfluerekord op i strandkanten….


Nystegen vild atlanterhavslaks fra Ätran på 10,2 kilo. Fanget d. 24 april 1997 på en endagstur. Alene ved elven og mod alle odds i elendigt, blæsende, regnfuldt og koldt vejr med høj vandstand, på harling med tohåndsfluestang, flydeline og wobler. Laksen var bare den femte der var fanget det år og blev, på trods af at der blev fanget 269 laks mere i løbet af sæsonen, den anden største i mr. Lax konkurrencen og gav mig det eftertragtede storfiskermærke i sølv. Fotoet af laksen kan for øvrigt også ses i ”laxstugan” ved Ätrans bred…


Røding på 2 kilo er det de færreste forundt at fange på flue i de nordsvenske fjelde, men det lykkedes mig til min store overraskelse i en lille ”tjern” i 800 meters højde på en ”visningsrejse” for fiskejournalister arrangeret af ”laplandstrianglen” og Sveriges rejse og turistråd i 1999. I løbet de 18 timer jeg opholdt mig i Vuoggatjålme (som området hedder) fangede jeg adskillige ørreder med en 1,7 kilos vild bækørred som den største og 2-kilos rødingen, der blev genudsat. Jeg har siden besøgt samme lille fjeldsø og fanget fisk op til kiloet i den…. (historien er publiceret i ”fisk & fri”, svenske ”fiskejournalen” og det svenske ”magasinet vildmark”).


Laplandsstalling på 1,15 kilo. Den blev fanget på en fantastisk etdøgnstur, med mine gode venner Peter Heiberg, Ingemar Pettersson og Marco Blixt i år 2000. Vi fik alle stalling over kiloet, den største fangede Marco, en flot fisk på 1,25 kg., men jeg og Peter oplevede det vildeste stallingfiskeri tidligt på morgenen mens de to andre sov. Ca. 50 stallinger omkring kiloet blev det til, plus ”det løse”, helt utroligt. To væsentligt større stallinger mistede jeg efter hård kamp i det stride vand. Året før havde jeg en tokilos stalling på i Pärlälvens stride vand i omkring fem minutter. Den kæmpede ekstremt hårdt. Jeg troede faktisk, at det var en rigtig stor ørred, indtil jeg så fisken netop før krogen slap…. Den fight (og fisk) glemmer jeg aldrig, og et af mine mål for fremtiden, er at fange en rigtig stor laplandsstalling, selvfølgelig på flue…  

Efter utallige stallinger på op til 1,2 gennem de sidste par år, fik jeg så endelig i 2005 flere fisk over 1,2 kilo med en 1,4 kilos som top.

Og i 2007 en ny PR på 1,55 kilo, denne fisk var dog fra en sø og ikke rigtig at sammenligne med en stalling fra strømvand...



Vild laplandsørred på 4,4 kilo fra 2001. Vejret var elendigt hele sommeren, regn, snebyger og blæst, men det var åbenbart rigtig ørredvejr, for jeg fangede flere store vildørreder end jeg nogensinde havde forestillet mig at man kunne håbe på i Nordsverige. 6 ørreder over kiloet, med en snitvægt på 2,8 kilo (selvfølgelig på flue). Vægtene var; 1,3 / 1,8 / 1,9 / 3,45 / 4,0 og 4,4 kilo. De tre største havde en snitvægt på 3,8 kilo, og blev fanget som (velkommen) bifangst under stallingfiskeri (Hvis ikke jeg havde billeder af disse fisk tror jeg ikke engang at jeg selv ville være sikker på virkelig at have oplevet det, men den er god nok….). På nær 3,45 kilos fisken der tog en guldhovednymfeblev alle andre fanget på Streaking Caddis (tørflue), fisken på 4,0 ovenikøbet på helt blankt vand med dead drift og det hele. Den mindste og de to største blev genudsat. Ørreden på 3,45 ville jeg have genudsat, men den blødte efter en uheldig paniklanding så den blev spist i stedet. Derudover gav turen mængder af mindre ørreder, røding op til kiloet og stallinger op til 800 gram i den mest fantastiske natur….


Endnu en stor vild Laplandsørred (4,8 kilo). Sommeren 2002 var præget af ekstrem varme og lav vandstand, men på trods af dette oplevede jeg og min fiskekammerat Peter Heiberg et suverænt ørredfiskeri. Først i et kvoteret vand i Arjeplog hvor vi på 3 døgn fangede 11 ørreder over kiloet op til 1,9 kilo (selvfølgelig på flue, alle genudsat), og senere i Jokkmokks kommune hvor vi begge satte ny PR i fluefanget vildørred. Peter med en fisk på 2,4 kilo og jeg med en 4,8 kilos ørred (begge genudsat)... Helt utroligt.


Lidt uforglemmelige fangster fra 2003:

Fluegedde på +110 cm. fra Blekingekysten (Sverige) i marts.

Geddetur til Lapland i starten af juni med ekstremt stærke fisk i jomfruelige vande op til 102 cm.

2,7 kilos Kolaørred (Rusland) på tørflue.

Endnu en stor Laplandsørred på 3,2 kilo taget i 800 meters højde + en 1,5 kilos dagen efter. Stalling på 55 cm.



121 cm. gedde fra Svenskekysten

Og lidt fra 2004:

Jeg er blevet afhængig af geddefluefiskeri hvilket resulterede i endnu en decideret geddefluetur til Lapland fra sidste uge i maj til et par uger ind i juni. Min fiskekammerat Peter og jeg fik 161 gedder på flue, Peter fik turens største på ca. 110 cm. Turen gav desuden rigtig mange pæne aborrer (op til 900 gram) som bifangst på geddefluerne.

På grund af et gigantprojekt der tog al min tid resten af sommeren blev det kun til en tur til England efter bass sammen med en masse fluefiskere fra UKSWFF (Engelsk forum). Flere bass tog fluerne og desuden fik vi lubbe og makrel.

I oktober fik jeg endelig tid til en tur efter svenske gedder på Blekingekysten. Det opsparede begynderheld efter min længste fiskepause nogensinde, resulterede i en gedde på 121 cm. på fluen, ugen efter gav en 117 cm. gedde og en del omkring de 90 cm.




 
 
Kode www.jesmadsen.com | Design www.defooze.dk