|
Mine egne fluer er såkaldte ”fiskefluer”. For nogle år siden brugte jeg en del tid på at binde flotte fluer, men efterhånden ender det altid med at jeg binder fluer når jeg akut står og mangler nogle. Det er som regel aftenen før en laksetur, eller på stedet når jeg er nået frem. Som regel har jeg mine bindematerialer med mig når jeg tager på laksefiskeri, for mit princip om kun at anvende hjemmebundne fluer holder jeg stadig fast ved, og det er en ekstra fornøjelse at fange en laks på en hjemmebundet flue. Min lakseflueæske indeholder mængder af fluer der ind i mellem bindes på forfanget, men de følgende fluer er de mønstre jeg selv har fanget laks på og derfor tror på. |
|
GÖTEFLUEN: Götefluen er inspireret af en kæmpeflue, som min gode ven Göte Forsgren, sendte mig for mange år siden. Han havde netop fanget en 12,4 kilos laks i Byskeelven på fluen, der indeholdt materialer nok til adskillige ”normale” laksefluer. Fluen som helhed lignede nærmest en stor rapalawobler, men der var et eller andet tiltalende ved brugen af Tipppetfjer, over/under kroppen og som hale. |
|
Fluen har igennem mange år været for enden af forfanget en stor del af fisketiden, og derfor har den ind i mellem fanget laks. Faktisk har jeg fanget laks på fluen i 6 forskellige elve (Numedalslågen i Norge. Ätran, Högvadsån, Mörrum og Byske i Sverige, og Easky River i Irland). Den er vel nærmest en GP variant, eller lidt Chilimps lignende, eller… den ligner efter min mening en Göteflue. Det er almindeligt kendt at i humusfarvet eller uklart vand er orange fluer ofte gode, især i solskin. |
|
MØNSTER GÖTEFLUEN: Tag: oval guldtinsel, Hale: tippetfjer, Krop: rød uldgarn, Rib: oval guldtinsel, Kropshackle: orange hanehackle, ”Undervinge” og ”falsk hackle”: tippetfjer, Vinge: Orange polarræv (sparsomt) med et enkelt eller to strå flash. |
|
MØNSTER LÅGENFLUEN: Tag: oval guldtinsel, Hale: guldfasan topping, Krop: sort dubbing eller uld, Rib: oval guldtinsel, Vinge: silvertippet egern, Fronthackle: Brunt hanehackle, udenpå vingen.
|
|
LÅGENFLUEN:
En flue der stammer fra en lokal fisker ved Numedalslågen. Ud over at fluen ser ”rigtig ud”, har jeg også fanget laks på den, i Numedalslågen og i Ätran. Fluens ”force” er måske at den er synlig mod enhver baggrund pga. sin sorte krop og sort/gråbrune og hvide vinge. Jeg tror i hvert fald på den, den ser giftig ud i vandet, selvom den umiddelbart ikke ser ud af så meget oven vande.
|
|
MARCH BROWN VARIANT:
Den allerførste gang jeg fiskede i Ätran, og med et overhåndskast forsøgte at lægge en flue ud i Garvareforsen, fra bredden, glemmer jeg aldrig. En laks løsrev sig fra ”den spetsige”, svømmede rundt om stenen, forfulgte fluen og tog den. Tusinde tanker fløj gennem hovedet, og imellem dem hvad jeg havde læst om laksefights; ”lad fisken vende og stram så op når du mærker tyngden. Bevæg dig ned på siden af laksen og vær parat til at følge efter fisken. Tag det roligt i starten. Går den nedstrøms, giv den slap line”.
Det nåede aldrig længere end til den tunge vægt i stangen, et par hårde rusk og det første pres på fisken, så blev linen pludselig slap. Skuffelsen var stor. Og blev endnu større da ”grisehalen” for enden af forfanget afslørede at det var knuden der var gået op… Senere samme dag fangede jeg en 4,9 kilos blanklaks på spin, hvilket kompenserede en del, men alligevel, at knuden gik op, og det dermed var min egen skyld at jeg mistede min første fluelaks, nagede mig i mange år efter. Den første laks jeg fangede på flue, en 6,3 kilos blankfisk i Ätran, var også på denne flue.
|
|
MØNSTER MARCH BROWN VARIANT: Hale: guldfasanhale, Krop: påfugleherl, Rib: flad sølvtinsel, Vinge: guldfasanhale, Hackle: Langfibret brunt hackle, bundet udenpå vingen. |
|
KORT RØR, LANG VINGE FLUER:
Mønstre med kort rør og lang vinge er efterhånden blandt de ”moderne klassikere”, og har man set sådan en flue i vandet forstår man hvorfor. De ser simpelthen så giftige ud at man føler at laksene bare må hugge på dem. Og det gør de også i visse situationer. Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med denne type fluer var i Byskeelven i 1997. Allerede mens vi pakkede grejet ud af bilen ved ankomsten, blev der landet en 12,4 kilos lige neden for hytten på en stor rørflue.
|
|
Senere samme aften stod jeg og min fiskekammerat Peter Heiberg, ved bredden med vores små ”almindelige” mønstre og overværede fangsten af en lynende blank nystegen 9,9 kilosfisk. Laksen blev fanget på en ca. 15 cm. lang rørflue. Katastrofe. Alt hvad der mindede om rør, ørepinde osv. blev til rørfluer, dog uden at vi fisk på dem. Specielt til fiskeri efter nystegne laks, virker det som om der er et eller andet ”magisk” over denne fluetype. Den bør fiskes hurtigt over strømmen, med tværstrøms kast og eventuelt ”håndlines” ind. |
|
MØNSTER: Kort rør i messing eller kobber, eller plast med ”conehead”. Evt. startes med et hackle bagerst på røret. Krop: flash eller tinsel. Vinge flere bundter af ræv, polarræv, ”tempelhund” eller lignende lange og bløde hår. Bindes efter tempelhundprincippet, hvor materialerne først bindes omvendt og fremefter og derefter bindes bagover hen over røret. Mens man binder vingen bagover kan man placere tinsel og hackler i mellem bundterne. |
|
Derudover har jeg fanget en enkelt laks på en lille grønlig ”nymfelignende” flue bundet på en str.10 dobbeltkrog, med et sparsomt hackle midtpå. På sandbanken i Ätran, tog en laks fluen bundet på enkeltkrog, lige før vi skulle køre hjem. Laksen blev ikke kroget så da jeg kom hjem bandt jeg præcis samme flue på en dobbeltkrog. Ugen efter var jeg tilbage ved Ätran og prøvede fluen på eksakt samme plads og med samme ”drev”. Fluen fiskede dead drift og svingede pludselig ind over pladsen da en fisk fulgte med og nippede konstant i fluen hele vejen over elven. Jeg råbte til Peter at det sandsynligvis var en skalle eller en rimte, men pludselig blev den forsigtige nippen afløst af et brutalt ryk og en letfarvet börling (grilse) på 2,2 kg. var kroget og blev landet efter en god fight på enhåndsstangen. |
|
Tilbage...
|
|
|
