Sűg i indhold



RĂžding fra en lille fjeldsĂž i 800 meters hĂžjde.

Rödingen, eller fjeldĂžrreden, som den kaldes pĂ„ dansk er en fascinerende fisk. PĂ„ trods af dens fedtfinne og dens umiddelbare Ăžrred- eller lakseudseende adskiller den sig fra laksefiskene i familien ”Salmo”. Dens latinske navn er Salvelinus Alpinus og til forskel fra Ăžrreder og laks har den lyse pletter pĂ„ mĂžrk baggrund. Rödingen findes i forskellige former, og der kan i det samme vandsystem findes flere, eller alle, former der lever helt adskilt fra hinanden og har hver deres niche i Ăžkosystemet. Rödingen er en koldtvandsfisk der har sin udbredelse i arktiske og subarktiske miljĂžer. Der er bĂ„de havvandrende og stationĂŠre former. I store sĂžer lever ”storrödingen”, der ernĂŠrer sig som rovfisk og bliver op til over 10 kilo, den fanges som regel pĂ„ dybdetrolling. I elve og sĂžer pĂ„ fjeldet findes fjeldrödingen der hovedsageligt lever af krebsdyr og insekter, og derfor egner sig perfekt for fluefiskeren.


Vue over fjeldet over trĂŠgrĂŠnsen.

Over trĂŠgrĂŠnsen, og pĂ„ hĂžjfjeldet er rödingen den eneste fisk der kan overleve og her har den optimale forhold i det barske og kolde miljĂž. Den opnĂ„r ogsĂ„ ganske pĂŠne stĂžrrelser, helt op til 4-6 kilo, hvor forholdene er optimale, men oftest regnes eksemplarer fra kiloet og opefter som store fisk. Den mindste form er en nĂŠrmest dvĂŠrgagtig röding der lever i nĂŠringsfattige sĂžer, hvor den hele livet igennem lever af planktonorganismer og sjĂŠldent bliver stĂžrre end 25-30 cm. MiljĂžet og fĂždetilgangen afgĂžrer hvor store fisk der er chancer for pĂ„ den pĂ„gĂŠldende fiskeplads. ForstĂ„et pĂ„ den mĂ„de, at uanset hvor perfekte forholdene ser ud, og hvor gode fluer man har, og hvor dygtig man er, vil man aldrig kunne fange en stor röding i en sĂž eller strĂžm hvor der ikke er potentiale for at fiskene kan vokse sig store. Problemet er at det er svĂŠrt at vurdere vandet ud fra andet end hvad man kan se med det blotte Ăžje. For eksempel er stĂžrrelsen pĂ„ vandet ikke en afgĂžrende faktor, selv i de mindste fjeldsĂžer, kan der svĂžmme store röding rundt. Det vigtigste er at der findes grobund for insektliv eller at der findes f.eks. Gammarus. Det vil som regel sige at sĂžer eller strĂžmme, med grunde omrĂ„der og vegetation nĂŠr bredden og i vandet er de ”sikreste”, mens fjeldsĂžer uden bredvegetation, med golde klipper ned til vandet og dybt vand uden bundvegetation eller grunde omrĂ„der som regel ikke producerer, hverken mange eller store fisk. Ingen regel uden undtagelser, men som retningslinie for hvor man bĂžr fiske er de ovenstĂ„ende faktorer vĂŠrd at tage med i overvejelserne omkring valg af fiskeplads. Det allersikreste er selvfĂžlgelig at skaffe sig oplysninger pĂ„ forhĂ„nd og udnytte andres viden og erfaringer for at vĂŠre sĂ„ sikker som muligt pĂ„ at fiske i et potentielt godt vand.


En vidunderlig morgen, med rĂžding. Rödingen er aktiv selv ved meget lave temperaturer. Isfiskeri er nok den mest effektive fiskemetode, men for fluefiskeren er der allerede tidligt pĂ„ forsommeren gode chancer, sĂ„ snart isen er vĂŠk pĂ„ sĂžerne. Det meste fluefiskeri i de skandinaviske fjelde foregĂ„r dog i den korte hĂžjsommer, hvor insekt og krebsdyrlivet er pĂ„ sit hĂžjeste. Rödingen kan pĂ„ denne Ă„rstid vĂŠre utroligt selektiv og derfor svĂŠr at fange. I perioder kaster de sig over hvad som helst, men generelt set er rödingfiskeri en udfordring, hvor alle ens evner og teknikker kommer pĂ„ prĂžve, og man aldrig er sikker pĂ„ resultatet. Rödingen er aktiv i de lyse nĂŠtter, og i fjeldsĂžer vil man ofte kunne se flere fisk ”vake”, hen pĂ„ aftenen og fĂžrst pĂ„ natten. Oftest med forsigtige smĂ„ ringe i overfladen, der nĂŠrmest minder om regndrĂ„ber der falder, og kun kan ses pĂ„ nĂŠsten helt spejlblank overflade. Dette indikerer som regel at fiskene tager fluefiskerens forbandelse, klĂŠkkende fjermyg der hĂŠnger lige i overfladefilmen. I denne situation er fiskeriet meget svĂŠrt, da der for det fĂžrste, som regel er enorme mĂŠngder af den ĂŠgte vare, der derfor er svĂŠre at hamle op med, men ogsĂ„ fordi fjermyggene er irriterende smĂ„ og krĂŠver meget smĂ„ fluer pĂ„ tynde forfang. NĂ„r Rödingerne tager vĂ„rfluer eller dĂžgnfluer er fiskeriet lidt lettere, de lidt stĂžrre og mere sparsomt forekommende fĂždeemner tages som regel lidt mindre forsigtigt. I mange fjeldsĂžer ernĂŠrer rödingen sig hovedsageligt af Gammarus tanglopper, og i sĂ„danne sĂžer vokser fiskene hurtigt og bliver mere velkonditionerede end i nĂŠringsfattige vande. Tanglopperne stiger med det svindende lys i aften og nattetimerne mod overfladen og rödingerne tager dem ofte ret voldsomt og afslĂžrer dermed deres tilstedevĂŠrelse. NĂ„r fiskene tager tanglopper nĂŠr overfladen er selvfĂžlgelig en god ide at prĂžve med en tangloppeimitation, eller f.eks. en superpuppe, der ogsĂ„ er en udmĂŠrket tangloppeimitation. Er fiskene aktive nĂŠr overfladen, vil de ofte tage en vĂ„rflueimitation, ogsĂ„ selvom de er i gang med at ĂŠde tanglopper.


RĂždingnakke i Miekak.

FISKERI I STRØMMENDE VAND: I strĂžmvande med sĂžer eller ”sel” med röding, vil rödingerne om sommeren ofte trĂŠkke ned i strĂžmmene eller i nĂŠrheden af indlĂžb eller udlĂžb for at ĂŠde insekter, oftest forsknott, der er en kvĂŠgmygggeart, der minder om den almindelige knott, men ogsĂ„ forskellige stadier af vĂ„rfluer, dĂžgnfluer, fjermyg og krebsdyr. Fiskeriet er ekstremt spĂŠndende, men ogsĂ„ i perioder meget svĂŠrt, og en sjĂŠlden gang i mellem umuligt. Oftest vil de ”mistĂŠnksomme” fisk kun tage fluen hvis man har et perfekt drift, hvilket er ganske krĂŠvende, og derfor er rödingfiskeri i strĂžmmende vand en stor udfordring for tĂžrflue- eller nymfefiskeren. Heldigvis har jeg flere gange oplevet at rödingerne har taget vĂ„rflueimitationer selvom det egentlig var kvĂŠgmyggelarver der stod pĂ„ menuen. Heldigvis, fordi de smĂ„ kvĂŠgmyggelarver der sidder fast pĂ„ sten pĂ„ bunden af strĂžmmen er stort set umulige at imitere (en mĂ„de kunne vĂŠre at lime en imitation fast til en sten som lĂŠgges ud i strĂžmmen, og sĂ„ er det bare at vente...:o). Rödingen kan dog blive sĂ„ selektiv at det er nĂŠrmest umuligt at fĂ„ dem til at reagere pĂ„ andet end imitationer af netop det aktuelle fĂždeemne.


RĂždingfiskeri i den smukkeste natur.

Et andet problem med rödingen er at de virker ”klogere”, eller mere mistĂŠnksomme end andre fisk. De giver sig ofte god tid til at inspicere fĂždeemnet hvis der er et eller andet mistĂŠnkeligt ved det. Dette har jeg oplevet flere gange, f.eks. i Miekaks legendariske rödingstrĂžmme, hvor jeg selv og min fiskekammerat Peter Heiberg, flere gange har fisket röding. Der var tydeligvis en del fisk pĂ„ nakkerne og i strĂžmmene, vi sĂ„ jĂŠvnligt ”vak” og fangede fisk pĂ„ vores Streaking Caddis fluer. Det interessante og specielle var at efter en fisk eller to, eller bare et hug eller to, virkede det som om alle rödingerne vidste at der var noget galt. En anden flue eller et andet drift, eller mĂ„ske en anden affiskningsteknik eller hjemtagning kunne lokke et par fisk til, men det var tydeligt at fiskene hurtigt lurede at der var noget galt, hvis man bare fortsatte med samme teknik, eller flue. Til vores store overraskelse var de fisk vi gemte til at stege pĂ„ bĂ„let, og derfor dissekerede, fyldt med kvĂŠgmyggelarver og en slags ”mos” der gror pĂ„ bunden af de kolde bjergstrĂžmme. Rödingerne havde Ă„benbart ”grĂŠsset” pĂ„ stenene og udelukkende ĂŠdt de smĂ„ larver der sidder fastsuget pĂ„ stenene. PĂ„ trods af dette tog de alligevel vores vĂ„rflueimitationer, og det er fluefiskerens store fordel i de subarktiske omrĂ„der nord for polarcirklen. Fiskene har simpelthen ikke ”rĂ„d” til at lade et eventuelt fĂždeemne passere upĂ„agtet forbi. Det inspiceres, og virker det overbevisende tages det, mĂ„ske...


KilosrĂžding fĂžr genudsĂŠtningen, fisken ligger pĂ„ siden i vandet. Selve det at opfatte at en röding har taget fluen kan vĂŠre meget svĂŠrt. Ofte vil man opleve lidt nippen eller mĂ„ske bare at forfanget flytter sig lidt, eller at der bare er ”et eller andet underligt”, der ved en opstramning, mĂ„ske resulterer i fast fisk. At rödingen (som man nĂŠsten kunne kalde ”fjeldets multe”), sĂ„ samtidig er uhĂžrt stĂŠrk i forhold til dens stĂžrrelse, giver en ekstra udfordring nĂ„r fĂžrst den er kroget. Selv fisk pĂ„ halvkiloet kan tage lange udlĂžb og levere problematiske bataljer i strĂžmmende vand. Fisk pĂ„ kiloet er virkelig hĂ„rde modstandere og giver selv garvede fluefiskere sved pĂ„ panden. StĂžrre fisk kan give nĂŠring til lystfiskerihistorier med tĂžmte hjul og knĂŠkket forfang (og selvtillid). En af grundene til at rödingen kĂŠmper sĂ„ hĂ„rdt i strĂžmmende vand er, udover at fisken er stĂŠrk, at den har meget store finner i forhold til f.eks. Ăžrred. Der er mere at styre og stĂ„ imod med i strĂžmmen. Rödingen er hen pĂ„ sommeren, nĂ„r den er iklĂŠdt sin legedragt, et studie i skĂžnhed, med sin dybrĂžde eller orange bug, sin olivengrĂžnne ryg og sine snehvide finnekanter. En farvestrĂ„lende og ”eksotisk” fisk i den ellers golde og barske natur. Rödingen smager himmelsk, stegt pĂ„ bĂ„let, og det er den eneste grund til at jeg ind i mellem har ”nakket” en enkelt eller to af de mindre eksemplarer, for man nĂŠnner det nĂŠsten ikke, sĂ„ smuk og speciel den er



En 2-kilosrÞding fra Arjeplogsfjeldene, fanget (og genudsat) i en lille "tjern" i 800 meters hÞjde pÄ "superpuppen" i str. 12.



Tilbage...
 
 
Kode www.jesmadsen.com | Design www.defooze.dk