Sřg i indhold



Kiloplus stalling genudsættes.

Stallingen (Thymallus thymallus), er en herlig fisk for fluefiskeren. Den er smuk, oftest talrig hvor den findes, hugger villigt på velpræsenterede fluer og kæmper fint. De største stallinger finder man som regel i næringsrige søer og strømme med mange sel, mens små bække sjældent byder på mange store fisk. Det optimale stallingvand veksler mellem vegetationsrige søer og strømme. Er der sel i systemet er der chance for grov stalling selv i meget små strømvande, oftest i umiddelbar nærhed af selet, hvorfra stallingerne trækker ned i strømmene for at æde, eller i perioder måske fordi temperaturen og iltindholdet er mere passende i strømmene. I nogle søer findes rigtig store stallinger, men jeg har selv kun fisket dem i strømvand. Solskin og højtryk er godt stallingvejr (den kaldes ligefrem ”solfisken” visse steder i Lapland), mens kulde, blæst regnbyger og andet møgvejr som regel gør fiskeriet trægt. Ligeså let den er at fange på en god dag, ligeså umulig kan den være på en dårlig. Selv på en ellers god dag med hugvillige stallinger, kan fiskeriet pludselig dø ud, f. eks. I forbindelse med en regnbyge eller et omslag til kold vind. I denne situation vil fiskene fra at tage reelt, kun nippe i fluerne, og være svære at kroge. Lummervarmt vejr, med optræk til torden kan også gøre stallingerne mere ”huguvillige”. Normalt tager stallingerne stort set hvad som helst, når blot det præsenteres ”dead drift”, uanset om det er tørfluer eller vådfluer, men når fiskeriet er trægt, kan et enkelt mønster vise sig at øge hugfrekvensen markant, det er bare med at eksperimentere. Som nævnt tager stallingen, på en god dag, stort set alt der fiskes ”dead drift”, eller fiskes med ”dagens teknik”. Det er nemlig ofte sådan at en bestemt flue og en bestemt fisketeknik giver flere hug end andre fluer eller teknikker. Det vigtigste er ofte at få det rette drev, og det stiller selvfølgelig krav til kaste og mendingsteknikken.


Stor stalling, stor mund. Man læser ofte at stallingen skal fiskes med meget små fluer på meget tynde forfang, da den har en lille mund. Det er en sandhed med modifikationer. Mine første stallinger fangede jeg med min tohånds laksefluestang i Byskeelven, på store rørfluer og med 0,35 mm. forfang. Og den lille mund? Små stallinger har en lille mund, men en kilosstalling har en mund med en diameter på omkring fire-fem centimeter og store stallinger er generelt både insekt og fiskeædere. Selvfølgelig kan stallingen blive selektiv, hvis et enkelt fødeemne optræder i store mængder, men generelt set tager de hvad som helst. I et kvoteret vand i Lapland fangede jeg stalling konstant, både på små tørfluer på 0,16 forfang og på store Woolybuggers på 0,28 forfang, og lige mange på hver. Bare man fiskede dead drift tog de, men så snart man ikke havde et frit drev var de svære, man kan sige at i netop den situation var præsentationen det vigtigste, og det har jeg ofte oplevet i Lapland. Uanset om det er med tørflue, vådflue eller guldhovednymfer er det frie drev ofte det vigtigste. Dernæst at finde dagens flue, hvis det er nødvendigt. Tørfluer der ligger lidt dybt i overfladefilmen har ofte en utrolig tiltrækning på stallinger. Derfor er faldskærmsfluer og muddlerfluer særdeles effektive, og ofte bedre end ”klassiske” tørfluer der ofte står for højt på vandet. Hvad angår de meget store fluer såsom "Wooly Buggers" str. 4 er der en anden fordel ved at fiske dem på et kraftigt forfang. For det første frasorterer man som regel de mindre stallinger, de nipper men kroges ikke desuden kan man med et kraftigt forfang fighte fisken hårdere så den er mere frisk til genudsætning, hvilket især er en stor fordel i varmt vand hvor fisken ellers bliver meget træt efter en for langvarig fight.


Hård fight med kilosstalling i et nordsvensk strømvand. Stallingen har en forkærlighed for at stå i meget hård strøm, eller rettere i nærheden af hård strøm. Helst hvor der er dybe huller mellem store sten. Markante strømkanter eller nakker, helt nede bag det blanke, hvor vandet er bruset over, er gode stallingpladser i strømvand. I strømmen er fighten heftig, og specielt større stalling er benhårde modstandere, der samtidig forholdsvis let slider sig af krogen på grund af den ret bløde mund. Jeg havde for nogle år siden, en tokilos stalling på krogen i mere end fem minutter før den sled sig af, i en strid elv i Lapland, og det er en af de mest desperate og ukontrollable fights jeg har haft. Jeg glemmer aldrig den fisk, og jeg har som mål for fremtiden at fange en rigtig stor stalling i strømvand. Stor fisk er omkring kiloet, men de findes meget større. Fisk på 1,5 kilo har de færreste fanget og 2 kilo og derover er drømmefisk, selvom den svenske rekord er helt oppe på 2,98 kilo. Den svenske rekord for fluefanget stalling er på 2,47 kilo fra 1980. De fisk må have haft rygfinner på størrelse med et A-4 ark. Langt de fleste af de største stallinger er fanget på spin, og det kan jo egentlig ikke undre, eftersom stallingen er kendt for at gå over til at æde småfisk, men med de rette fluer burde det kunne lade sig gøre at få en rigtig storstalling på flue også. Mange mener at stallingen er en himmelsk spise. Jeg har prøvet at spise flere eksemplarer og jeg må sige at jeg ikke er helt vild med den. En enkelt tilberedt i en såkaldt ”røgepose” smagte rimeligt. Stallingen skal helst spises indenfor få timer efter fangsten, den taber hurtigt i smag. I mangel af bedre, eller i mangel af mad i det hele taget, er den til at spise, men det er jo smag og behag. Hellere tage en mindre fisk til at spise og sætte trofæfisken ud igen hvis der skal stalling på menuen.


Stalling pĂĄ 1.15 kilo fra Skieltajokk i Jokkmokks kommune, min hidtige PR. En af ca. 50 stallinger omkring kiloet jeg og min fiskekammerat Peter fangede pĂĄ Ă©n morgen i august 2000.

I 2005 lykkedes det sĂĄ at fange flere fisk over 1,2 kilo med en ny PR pĂĄ 1,4 kilo som top.

Og i 2007 sĂĄ en ny PR pĂĄ 1,55 kilo.




Tilbage...
 
 
Kode www.jesmadsen.com | Design www.defooze.dk