Sřg i indhold



1,7 kilos vild Laplandsørred.

Ørred (Salmo Trutta) findes overalt i Lapland, fra trægrænsen og nedefter. Kommer man op på højfjeldet findes der kun fjeldørred. Der findes både bækørred, som man kender dem hjemmefra, med gul bug og røde pletter og søørreder som kan være både mørkebrune/grønlige/gule eller stort set blanke. Søørreden trækker i perioder op, eller ned i strømmene, både for at æde og for at gyde. De bedste chancer for både mange og store fisk har man, som altid, i strømme med søer eller store sel. I små bække er der ikke store chancer for storfisk, medmindre der findes større sel i nærheden. I de større elve er der selvfølgelig muligheder for at fiskene kan vokse sig store, og er der store eller dybe sel ind i mellem er chancerne optimale for grovere ørred. Laplandsørreden er sky, som enhver anden ørred, men er nogle steder ”social”, til forskel fra f. eks. den danske bækørred, forstået på den måde at der i samme område sagtens kan være flere ørreder tæt sammen end der ville være i en typisk dansk å. For eksempel kan der i en pool, eller et dybt hul ved en strømkant, stå både små og store ørreder, eller endda flere større fisk indenfor et mindre område. Eftersom vinteren er lang og sommeren kort vokser ørrederne ganske langsomt i de fleste vande. Kilosfisk er stor fisk i de fleste naturlige vande, men der findes chance for meget større fisk, selvom der kan være meget langt i mellem dem. De allerstørste ørreder finder man i de kraftværksregulerede elve, med magasinsøer. Her findes ørreder over ti kilo, oftest kompensationsudsatte fisk der i perioder lever af de småfisk der kværnes i kraftværksturbinerne, og dermed vokser meget hurtigt. Det er selvfølgelig ikke den samme oplevelse at fiske i en kraftværkskanal som at fiske i en naturlig og levende elv, med selvreproducerende fisk. I de naturlige vande er ørrederne for en stor dels vedkommende insektædere men de større eksemplarer tager selvfølgelig også mindre fisk som Ferskvandsulke og yngel. Fisker man blindt, for at afsøge et ukendt stykke elv for fisk, kan det være svært at finde standpladserne i første omgang. Specielt i meget turbulent vand med potentielle standpladser overalt kan det være effektivt at anvende en stor Woolybugger som ”søgeflue”. Oftest vil ørreden reagere på en hurtigt fisket Woolybugger, enten ved at ”slå” til fluen, nappe lidt i den eller måske endda tage den. Det er dog langtfra altid, at den hugger rigtigt på den store flue, men den reagerer måske og det kan være nok til at dens standplads er afsløret. Man kan så efter en pause, eller en anden dag, vende tilbage med en imitationsflue flue, affiske standpladsen og have optimal chance for at fange fisken.


Rødplettet bÌkørred pü Streaking Caddis.

Generelt set er ørreden mere grådig og opportunistisk end rödingen, og dermed lettere at fange. Som alle andre fisk i fjeldet har ørreden som regel ikke ”råd” til at lade et potentielt fødeemne passere upåagtet forbi, men er der føde nok kan den selvfølgelig blive ligeså selektiv og mistænksom som alle andre steder i verden. Det er som i alt andet ørredfiskeri vigtigt at tænke på at ørreden er en sky fisk, meget mere sky end röding og stalling, og derfor er det meget vigtigt at bevæge sig ubemærket og forsigtigt rundt. Man må udnytte omgivelsernes skjul og kamouflere sig bedst muligt, kaste forsigtigt og vade på afstand af standpladsen. Det gamle udtryk ”far and fine” gælder også i Lapland. Natfiskeri er ofte det mest effektive, men massive klækninger kan selvfølgelig få ørrederne til at blive aktive på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet…. Ørrederne kæmper rigtig hårdt i forhold til deres størrelse, de er stærke, temperaturen er optimal og de er vant til at bevæge sig i hård strøm. Selv halvkilosfisk giver fight for alle pengene, selvfølgelig hjulpet af den som regel kraftige strøm. Ørrederne smager godt, men ikke alle fisk er røde i kødet, underligt nok. Skal man spise ørred bør man tage de mindre eksemplarer på halvkiloet, der er flere af dem og de smager godt.


4,4 kg´s Laplandsørred

4,4 kilos vildørred fra Jokkmokks kommune 2001, taget pü Streaking Caddis str. 8, klasse 6 stang, 0,23 forfang og genudsat. Den største af en utrolig rÌkke fisk pü 1,3 / 1,8 / 1,9 / 3,45 / 4,0 og 4,4 kilo, fanget pü fire forskellige steder i Arjeplog og Jokkmokk (Svensk Lapland).


4,8 kg´s Laplandsørred 4,8 kilos vildørred fra 2002, fanget og genudsat som bifangst under stallingfiskeri pü en guldhovednymfe str. 8, klasse 6 stang og 0,22 forfang i Jokkmokks Kommune... Den største af 9 ørreder over kiloet (alle genudsat) jeg fangede sommeren 2002. Min fiskekammerat Peter Heiberg fik 4 stk. over kiloet. Først en 1,9 kilos (ny PR.) og senere en 2,4 kilos (ny PR.) Helt vildt...



Tilbage...
 
 
Kode www.jesmadsen.com | Design www.defooze.dk